Rold Skov Skiklub
Formandens beretning
Formandens trettende årsberetning… maj 2024
Ja, så skriver vi det herrens år 2023… og vi har, for en del måneder siden, fået afsluttet en sæson uden de store sindsoprivende oplevelser.. men som alligevel traditionen tro, har budt på mange gode fælles oplevelser på både ski og rulleski – ude og hjemme… 😊
Juni
Juli
August
Sidst i august arrangerede vi skovvandring og bålhygge, hvor Kjeld øste af sin store viden om skoven og træer især.. Megahyggeligt! 😊
September
Bystrup arrangerede vores legendariske afdeling af vestcup på smukke aspvej.
Vi var et par stykker til kongevejsløbet, DM-lang på rulleski, og formanden fik hevet broncen hjem i H50. I Klarelvsløbet var vi også repræsenteret med hurtigste dansker.
Oktober
November
Vi deltog som sædvanlig i den årlige løjpedag, med bålhygge og wachmans-pandekagebuffet.
December
Vores traditionsrige weekend-klubtur, gik til Peters lejlighed på nordseter i kombination med Thormods hytte på Sjusjøen, for aller sidste gang, hvor vi hjalp med at afmontere propellen i loftet og flytte nogle småting. Vi havde som sædvanlig en rigtig hyggelig tur, med lange og korte fællesture på ski, nat-bobslæde på alpinbakken, aftenhygge, god og rigeligt mad, ildelugtende tøj-tørre-kaos, ski-nørderi og røverhistorier.. 😊
Og minsandten om vi ikke også pludselig fik 3-4 brugbare skidage på hjemmebanen, hvor de klargjorte løjper blev brugbare.
Januar og februar
Der blev endnu en gang arrangeret et alternativt DM i Sverige, men ingen fra klubben deltog.
I stedet kørte Bystrupbusssen med en lille delegation, helt ned til Italien, for at deltage i Marcialonga. Det var en kæmpe stor og lidt anderledes skioplevelse, som helt sikkert tåler en gentagelse.. 😊
Marts
Vi havde som sædvanlig et antal deltagerer med i den traditionsrige Vasalops-uge. Og lige som vi kom hjem, væltede der masser af løjper ned fra himlen, så vi kunne køre overalt i skoven, i en hel uge... så restitution blev der ikke tid til, men formanden fik sneget sig med i ”vores vejr”, selv om al sneen pludselig fordampede på næsten ingen tid.
Birken havde vi som sædvanligt et par repræsentanter med til.
Hovden tour havde også en grøn delegation på intet mindre end 4 deltagere, hvoraf de 3 sejeste vandt hver sin aldersgruppe.. det er vist første gang i verdenshistorien, at det er sket i et norsk løb.. flot løbet Anne, Andrea og Sanni.. hjemrejsebilen duftede lifligt af røget hjortespegepølse.. 😊
April
Miniklubtur til Troll´en, med udgangspunkt i Peters lejlighed, hvor vi havde meget sjov med blæst, nedbør og færgeforsinkelser – Da vi endelig kom af sted, havde vi en super hyggelig tur, trods de udfordrende forhold.. 😊
Maj
Vi var et par stykker til rulleskikursus med Anders Aukland i Århus, med efterfølgende vestcup-sprint og hyggelig langtur på en helt fantastisk Flot dag. Det var en stor oplevelse! 😊
Juni
Grenen forsvarede klubbens farver, satte PR og vandt en vestcup.
Og så fik vi endelig snøvlet os sammen, til at få afholdt den årlige generalforsamling, med pænt fremmøde og grill-aften på Bystrups terrasse.
…
Derudover skal da også lige nævnes, at klubben stadig råder over diverse rulleski og andet grej, som kan lånes ved henvendelse til formanden. Det er skaffet med hjælp fra bl.a. Jutlander Bank, Rold24race og Rebild kommune.
Til sidst vil jeg gerne runde af, med at bringe en stor tak til naturstyrelsen, som laver et kæmpe stort og meget engageret arbejde med skiløjperne i skoven. I andre skiklubber rundt om i landet, bruges der mange af de sparsomme midler og mandetimer på at lave løjper.
Her har vi et veludbygget permanent løjpenet der for det meste respekteres af skovens andre brugere og hvor der bliver trukket spor af meget høj standard, til både skøjt og klassisk, lige så snart det overhovedet er muligt.
Ikke alene stiller de skoven til vores rådighed, de åbner den for os og kommer fræsende med løjpemarie, hver gang vi beder om friske spor til konkurrencer o.lign. kvit og frit, søgne-helligdag eller ej.
Naturstyrelsens velvilje og arbejde med løjperne, er simpelthen grundlaget for at vi kan afholde alle vores vinteraktiviteter med så stor succes. TUSIND TAK!
Og nu, mine damer og herrer, er det så tid til at kigge fremad på vores ordinære generalforsamling..
Med skihilsen, formanden i Rold Skov Skiklub,
Mikael Jacobsen.
P.S. - Der tages forbehold for formandens altid svigtende hukommelse – som ikke er blevet mindre med tiden - og hans manglende indsigt i alle medlemmernes gøren og laden… .. men man er velkommen til at bidrage, hvis man sidder med noget årsberetningen kan suppleres med..
Ja, så skriver vi det herrens år 2022… og afrunder en sæson der atter har været præget af corona og snemangel – vi har haft hårde sygdomsforløb og uventede dødsfald, der som lyn fra en klar himmel har rystet os i vores grundvold, men også styrket vores sammenhold.. 😊 – den fremtidige adgang til vores skov, har været truet, så det så helt håbløst ud.. men trods alt, har sæsonen alligevel budt på mange gode fælles oplevelser på både ski og rulleski – ude og hjemme… 😊
I april 2021 fik Peter Bobach konstateret kræft, som kastede ham og familien ud i en langvarig og opslidende kamp. Mange af klubbens medlemmer har været berørt af dette og forsøgt at hjælpe og støtte, så godt som muligt.. heldigvis tog Peter sejren hjem og blev konstateret rask i februar – og selv om der stadig er et stykke vej tilbage, til en normal tilværelse efter det hårde forløb, kan vi glæde os over, at det går den rigtige vej…
Juni
Juli og August
Sidst i juli, blev Heins stukket af en hveps, mens han var med familien i Norge. Han fik en voldsom allergisk reaktion og var i koma en uge, til han blev konstateret død. Heins blev bisat midt i august, ved en smuk højtidelig i Arden kirke, med et stort opbud af mennesker.
Heins var en aktiv og bidragende person i både skiklubben, orienteringsklubben og MTB-klubben.
Vi i skiklubben, kommer især til at savne ham for hans positive medmenneskelighed, hans overskud og smittende humør, hans aktive rolle i børneaktiviteterne, til fællestræning, kajakpolo og rulleskøjter i hallen, på fællesture og som en god og fair konkurrent.
Heins`s formidlingsevner som instruktør og viden om grej m.m. har de fleste af os nydt godt af.. ligesom hans kapacitet til at løse alle mulige praktiske opgaver.. - man kunne altid regne med, at der var styr på de ting han påtog sig.
Heins designede desuden også vores seje klubtøj og stod for koordineringen af dette.
Heins var en god kammerat, der efterlader sig et stort tomrum, som vi får svært ved at fylde ud. klubben bliver aldrig helt den samme uden ham, men han lever videre i vores hjerter og i vores minder om alle de gode og sjove oplevelser vi har haft sammen. Lad os ære og mindes Heins med 1 minuts stilhed…
TAK 😊
…
Sidst i august arrangerede Bystrup vores legendariske afdeling af vestcup på smukke aspvej.
September
Vi var et par stykker til kongevejsløbet, DM-lang på rulleski, og formanden fik hevet broncen hjem til klubben i Herre-eliteklassen.
Oktober
Orienteringsmøde i friluftsrådet ang. Naturnationalpark i Rold Skov, hvor vi for første gang, fandt ud af, at vi var ved at blive snigløbet uden om de almindelige demokratiske beslutningsprocesser, og kunne risikere at skoven ville blive hegnet og vores adgang og aktivitesmuligheder blive stærkt forringede.
November
Naturvandring med naturstyrelsen ang. Naturnationalpark i Rold skov, hvor vi havde fået koordineret et stort fremmøde i samarbejde med skovens øvrige brugergrupper.
Vi deltog som sædvanlig i den årlige løjpedag, hvor bålhygge og wachmans-pandekagerne atter var tilladt.. selv om vi tænkte på, at det ville blive de store græsæderes revir..
December
Den første december blev vi ramt at en gedigen tø-snestorm, som væltede og knækkede en stor mængde træer og skabte trafikalt kaos i længere tid – fantastisk oplevelse, men ganske upraktisk.. og i skrivende stund, er der stadig ikke blevet ryddet færdig op i skoven endnu..!
Sneen forsvandt desværre hurtigt igen, men gav lige et par dage på ski.. 😊 .. efter et løjperydnings-raid med håndsav og økse.
Trods snestorm og forventning om at sagen var tabt på forhånd, havde vi en lille delegation til foretræde i miljø-ministeriet, for at få vores synspunkter fremlagt for beslutningstagerne..
Vores traditionsrige weekend-klubtur, gik til Thormods hytte på Sjusjøen for formodentlig sidste gang, da hytten nu er blevet solgt. Vi havde som sædvanlig en rigtig hyggelig tur, med lange og korte fællesture på ski, staffet-konkurrencer, nat-bobslæde på alpinbakken, aftenhygge, god og rigeligt mad, ildelugtende tøj-tørre-kaos, ski-nørderi og røverhistorier..
Januar og februar
DM-langrend på Kvitåvatn, blev aflyst med meget kort frist pga snemangel og ringe vejrudsigt. Der blev arrangeret et alternativt DM i sverige, men ingen fra klubben deltog. Vi er meget spændte på at se, hvad stævne-kommiteen har tænkt sig med DM fremadrettet.
En del klubmedlemmer tog til kvitåvatn på trods af aflysningen – og der blev faktisk ganske udmærkede sneforhold efterhånden.. Bystrup-bussen lavede alternativ tur til Sjusjøen, med deltagelse i Steinfjells-runden, hvor især Per imponerede med at vinde sin aldersklasse.
Marts
Vi havde som sædvanlig et antal deltagerer med, i den traditionsrige Vasalops-uge, som i år var rekordår.. løbsrekorden for klubmedlemmer er nu: herre: 4.31, dame: 6.28
Birken var vi også repræsenteret i.
4 deltog i Hovden tour
Til Nordenskjold havde vi to deltagere, og kan nu prale af Anne, som er verdens første og eneste danske kvinde, der nogensinde har gennemført løbet.. hun vil tegne og fortælle lidt om turen, senere i aften.
Endelig fik vi en afgørelse, i vores favør, på at Rold skov alligevel IKKE ender med at blive en af de 10 nye udvalgte Naturnationalparker.. stor tak til især jane som repræsenterede og informerede skiklubben igennem hele processen, og gjorde en kæmpe indsat sammen med Henrik, med det sigende efternavn, Grøn.. vi er overbeviste om, at det er jeres indsats, som har resulteret i, at vi stadig fremadrettet kan bruge skoven til alle vores friluftsaktiviteter.. 😊
April
Trollen havde vi også en repræsentant med i.
Og vi havde 2 med til janteloppet.
Maj
…
Derudover skal da også lige nævnes, at klubben stadig råder over diverse rulleski og andet grej, som kan lånes ved henvendelse til formanden. Det er skaffet med hjælp fra bl.a. Jutlander Bank, Rold24race og Rebild kommune.
Til sidst vil jeg gerne runde af, med at bringe en stor tak til naturstyrelsen, som laver et kæmpe stort og meget engageret arbejde med skiløjperne i skoven. I andre skiklubber rundt om i landet, bruges der mange af de sparsomme midler og mandetimer på at lave løjper.
Her har vi et veludbygget permanent løjpenet der for det meste respekteres af skovens andre brugere og hvor der bliver trukket spor af meget høj standard, til både skøjt og klassisk, lige så snart det overhovedet er muligt. – hvilket desværre snart er ALT for længe siden...!
Ikke alene stiller de skoven til vores rådighed, de åbner den for os og kommer fræsende med løjpemarie, hver gang vi beder om friske spor til konkurrencer o.lign. kvit og frit, søgne-helligdag eller ej.
Naturstyrelsens velvilje og arbejde med løjperne, er simpelthen grundlaget for at vi kan afholde alle vores vinteraktiviteter med så stor succes. TUSIND TAK! ☺
Og nu, mine damer og herrer, er det så tid til at kigge fremad på vores ordinære generalforsamling, efter en næsten helt hæderlig langrends-sæson, hvor en del udenoms ting dog kom til at fylde lige lovlig meget.. ☺
Med skihilsen, formanden i Rold Skov Skiklub,
Mikael Jacobsen.
P.S. - Der tages forbehold for formandens altid svigtende hukommelse – som ikke er blevet mindre med tiden - og hans manglende indsigt i alle medlemmernes gøren og laden… ☺ .. men man er velkommen til at bidrage, hvis man sidder med noget årsberetningen kan suppleres med..
Ja, så skriver vi det herrens år 2021… og afrunder en sæson der har stået i coronaens skygge – og dermed været præget af lukkede grænser, forsamlingsforbud og usikkerhed om det ene og det andet… så ”unødvendige” fritidsaktiviteter som fællestræning og konkurrencer m.m. er blevet aflyst af vores folkevalgte og håndhævet af coronapolitiet...
Lad os håbe, at de påbegyndte genåbninger af samfundet, breder sig til resten af verden i takt med at menneskeheden bliver vaccineret oppefra og ned… 😊
Juni
Juli og August
September
Oktober
November: vi deltog som sædvanlig i den årlige løjpedag, hvor bålhygge og wachmans-pandekagerne desværre var ud-coroneret.. ☹
December
Januar og februar: Vi fik frost og rim i græsset, så det blev muligt at hærge hærgeskiene lidt… faktisk fik vi en længere kuldeperiode, så det nærmest kunne kaldes en rigtig vinter. Af uransagelige årsager, var det som om vejrguderne havde besluttet, at Rold skov ikke skulle have brugbare snemængder, til trods for, at de var gavmilde med det hvide nedbør både nord, øst og syd for os… og det er ikke nemt at kapere, når man er vandt til at få broderparten…
Efterhånden som kulden bed sig fast, fik vi mange gode ture på ski og skøjter alligevel. Og var man villig til at køre efter det, var der trukket fine løjper på flere golfbaner rundt i landet.
Vi var en bilfuld afsted til virtuelt DM i Odense, inden coronapolitiet kom på banen og lukkede et ikke eksisterende arrangement… imponerende. Vi høstede 4 medaljer til klubben.
Marts: I starten af påsken inviterede Lea til rulleski-seance i Arden, med teknik og hockey.
April: Mikael inviterede til langtur på rulleski, og det var så velbesøgt, at vi lige akkurat hold os indenfor coronabegrænsningerne. Succes´en blev gentaget af Heins et par uger efter, med færre deltagere og højere tempo..
Maj: Lasse og Johan inviterede til virtuelle åbne jyske mesterskaber i ålborg, med en up-hill sprint og en mellemdistance.
Per inviterede på cross-rulleski, hvor vi skrabede alle tilgængelige cross-rulleski sammen, så folk kunne prøve lidt forskelligt og udveksle erfaringer.
Mikael og johan opstartede en virtuel rulleskicup med 12 forskellige løb i 3 kategorier, som skal løbes hen over sommeren… spændende om der er interesse for det? 😊
… og nu: Generalforsamling.
Vi skal også huske at nævne, at Lasse og Peter kører fællestræning hver tirsdag 16.30 med skigang i bakkerne… alle er velkommen!
Derudover skal da også nævnes, at klubben råder over diverse rulleski og andet grej, som kan lånes ved henvendelse til formanden. Det er skaffet med hjælp fra bl.a. Jutlander Bank, Rold24race og Rebild kommune.
Til sidst vil jeg gerne runde af, med at bringe en stor tak til Naturstyrelsen, som laver et kæmpe stort og meget engageret arbejde med skiløjperne i skoven. I andre skiklubber rundt om i landet, bruges der mange af de sparsomme midler og mandetimer på at lave løjper.
Her har vi et veludbygget permanent løjpenet der nogle gange respekteres af skovens andre brugere og hvor der bliver trukket spor af meget høj standard, til både skøjt og klassisk, lige så snart det overhovedet er muligt. – hvilket desværre snart er ALT for længe siden...!
Ikke alene stiller de skoven til vores rådighed, de åbner den for os og kommer fræsende med løjpemarie, hver gang vi beder om friske spor til konkurrencer o.lign. kvit og frit, søgne-helligdag eller ej.
Naturstyrelsens velvilje og arbejde med løjperne, er simpelthen grundlaget for at vi kan afholde alle vores vinteraktiviteter med så stor succes. TUSIND TAK! ☺
Og nu, mine damer og herrer, er det så tid til at kigge fremad på vores tiende ordinære generalforsamling efter en endnu sørgeligere langrendssæson end den forrige, som ellers var den sørgeligeste i mands minde…. NU kan det da næsten KUN blive bedre! ☺
Med skihilsen, formanden i Rold Skov Skiklub,
Mikael Jacobsen.
P.S. - Der tages forbehold for formandens altid svigtende hukommelse og manglende indsigt i alle medlemmernes gøren og laden… ☺
Klubaften blev afviklet med hyggesnak om den kommende sæson og lidt af hvert…
Klubben var talstærkt repræsenteret til skilaugets årlige løjpedag… vi fik stynet sidebevoksningen ganske kraftigt, flere steder på løjpen, men der er stadig meget vi selv kan gøre… så tag bare et ørnenæb med i baglommen, hvis i motionerer på løjperne i løbet af sommeren… 😊
Vi prøvede i år med at flytte vasatesten frem til november – og trods lidt snefald fra morgenstunden og et massestyrt umiddelbart efter start, fik vi gennemført et fint løb - for sidste gang med Arden lægeklinik som stævnecenter…
Vi gentog succesen fra sidste år, med klubtur til Nordseter i starten af december.
Der var til det sidste stor spænding om, om der overhovedet kom sne eller vi skulle medbringe rulleski… men der kom fine løjper og vi fik kørt en masse kilometer, spist god mad, snakket ski og alt andet mellem himmel og jord….
Vi havde satset stort – og lejet den største hytte Peter kunne finde… den blev desværre ikke helt fyldt op, men vi havde en super tur, med en stor flok unger, der virkelig gav den gas – og onkel Peter betalte for de tomme senge… 😊
Vanen tro, fik vi en stor flok med til DM ved Gaustatoppen, som i år var velsignet med en masse sne og rigtig fine vejrforhold… og selvfølgelig blev det endnu en gang en fantastisk uge for store og små, med masser af aktiviteter, instruktion, leg, hygge og konkurrencer. Rent sportsligt slog vi - så vidt vides - endnu en gang klubrekorden ved at hjembringe intet mindre end: -JA, så mange medaljer og fine præstationer, at formanden helt har tabt pusten og opgivet at tælle det hele sammen… men det kan i jo selv tjekke ud på: www.dmlangrend.dk – samt se alle de flotte billeder af aktive og glade mennesker…
Mens vi var bortrejst, gik vi glip sæsonens eneste dage med tøsne på hjemmebanen, og der blev således, for første gang i klubbens historie IKKE afholdt det legendariske Rold skov åbne klubmesterskaber på ski… formanden beklager dybt og med stor fortrydelse, og har fuld forståelse for, hvis en enig generalforsamling vælger at vælte ham af pinden, for dette store svigt.
Februar
Heins sneg sig alene af sted til skiløb i høvringen – og så kom han for skade, at fortælle formanden om sin nye stubfræser… ja, så blev der selvfølgelig inviteret til gratis løjpefitnes, med kort frist… og en pæn håndfuld af klubbens æresmedlemmer flyttede på jord, træ og grene, i et par timer, mens Heins fræsede og fræsede og fræsede - så vi kunne skære et par trælse passager af vedstedrunden… ja-ja, det kan godt være, det ikke skete i februar… men noget skulle jeg jo skrive… 😊
Så stod den på årets Vasalop… vi var atter 4 med Bystrup-bussen, som også i år måtte returnere syden-om over Sjælland, da vi ikke kunne nå færgen – til gengæld fik alle lov til at komme i bad, inden den lange køretur…
Maj
Forår og generalforsamling
…
Klubben ejer også et rillejern, til at lave struktur i skiene med – et smørestativ og lidt fæstesmøring.
Desuden råder vi stadig over vores træski, stave og støvler til børn.
Til sidst vil jeg gerne runde af, med at bringe en stor tak til Naturstyrelsen, som laver et kæmpe stort og meget engageret arbejde med skiløjperne i skoven. I andre skiklubber rundt om i landet, bruges der mange af de sparsomme midler og mandetimer på at lave løjper.
Her har vi et veludbygget permanent løjpenet der respekteres af skovens andre brugere og hvor der bliver trukket spor af meget høj standard, til både skøjt og klassisk, lige så snart det overhovedet er muligt.
Ikke alene stiller de skoven til vores rådighed, de åbner den for os og kommer fræsende med løjpemarie, hver gang vi beder om friske spor til konkurrencer o.lign. kvit og frit, søgne-helligdag eller ej.
Naturstyrelsens velvilje og arbejde med løjperne, er simpelthen grundlaget for at vi kan afholde alle vores vinteraktiviteter med så stor succes. TUSIND TAK! ☺
Og nu, mine damer og herrer, er det så tid til at kigge fremad på vores ottende ordinære generalforsamling efter endnu en god langrendssæson…. ☺
Med skihilsen, formanden i Rold Skov Skiklub,
*****************************************************
P.S. - Der tages forbehold for formandens svigtende hukommelse og manglende indsigt i alle medlemmernes gøren og laden… ☺
*****************************************************
Formandens sjette årsberetning… Maj 2017
Juli
Der har formanden ikke registreret andet end sommerferie og egentræning…
August
Vi fik afviklet vores afdeling af vestcuppen, med udgangspunkt fra lægehuset i Arden. Der var heldigvis lidt flere deltagere end det foregående år… :-)
September
Vi var en bilfuld af sted til Kongevejsløbet/DM lang rulleski. Det blev til 1 guld og 2 sølv.
December
Vi gentog succesen fra sidste år, med klubtur til Nordseter i starten af december. Der var ikke så koldt, men fine løjper og vi fik kørt en masse kilometer, spist god mad, snakket ski og alt andet mellem himmel og jord – den klubtur er vist kommet for at blive! :-)
****************************************************************
Formandens femte årsberetning… Maj 2016
Vanen tro, var sommerperioden uden særlig organiseret fællestræning… Men vi havde da et par deltager der kørte C2C… Vi havde også en repræsentant der gennemførte Allianseloppet… 2 var med til DM-lang i rulleski. Det rakte til en broncemedalje… Vi afviklede også en afdeling af vestcup´en, som desværre ikke var så vel besøgt, - men dem der var med, havde en super oplevelse i det fine vejr, med afsluttende frokost i Arden Lægehus.
- bortset fra det, indledte vi først rigtigt sæsonen, med klubaften i oktober, hvor vi snakkede løst og fast om folks ønsker og mål for den kommende sæson og Mikael sluttede af med at fortælle lidt om skismøring – og så startede vi atter op med teknik- og rulleskitræning om søndagen og skigang om torsdagen, som vi plejer…
I starten af december var vi en lille flok af sted på klubbens første rigtige fællestur: En forlænget weekend på toppen af Hafjell. Vi havde lånt et par deltagere fra andre klubber, for at fylde hytten op.Vi var i flere biler, så nogle kørte om dagen, mens andre tog transporten om natten - for at spare på fridagene… der var en super stemning, skiftende vejr, masser af skiløb for både garvede og nybegyndere. Der var masser af mad og nybagt brød hver dag. Vi shoppede, mødte kendiser og fik snakket om løst og fast… og lidt om ski.
En uge efter drog vi, vanen tro, en stor flok til Gaustatoppen, for at gøre indhug i medaljebordet til DM i langrend. Endnu en gang en fantastisk uge for store og små, med masser af aktiviteter, instruktion, leg, hygge og konkurrencer.
Rent sportsligt slog vi, så vidt vides, klubrekorden ved at hjembringe intet mindre end: Så mange medaljer og fine præstationer, at formanden helt har tabt pusten og opgivet at tælle det hele sammen… men det kan i jo selv tjekke ud på: www.dmlangrend.dk – samt se alle de flotte billeder af aktive og glade mennesker…
Holmenkollmarsjen efterfølgende weekend, opgav vi at tage til, da sneforholdende i Oslo var for ringe… i stedet var vi en bilfuld af sted til Hafjell skimarathon weekenden efter. Vi overnattede i Thormods kælderlejliged og fandt efter lidt omveje, frem til start, i tide… det var et flot løb på fjeldet, med godt vejr, fine spor, masser af folk og en god stemning. Christian imponerede ved at gennemføre på ren viljestyrke…
14 dage efter stod den på Vasaloppet. Vi var også her, en delegation af sted, med nyindkøbte afbudsbilletter og privatchauffør. Gode løjper og fint vejr, men ikke så hurtigt, da der kom en anelse nysne undervejs. Vi nåede dog lige hjemfærgen – og et enkelt pit-stop hos McDonald, på vejen… Christian imponerede endnu en gang, med at gennemføre samfulde 90 km – og så endda pænt under tidskravet.
14 dage efter sendte vi et par stykker, incl. privatchauffør, til Birkebeineren. Thormods kælder stod atter for skud, og vi havde et fantastisk fint vejr hen over fjeldet, på den traditionsrige løjpe. Masser af heppende folk, hele vejen og rent påskevejr. Peter løb sig på smukkeste vis, til en pokal – og slog formanden med flere længder…
Bortset fra det kan vi kort konstatere, at det lige som sidste år, har været en vejrmæssig ringe sæson for skifolket. Lidt over 14 dages sne i Rold og Nordjylland. Flere store løb rundt omkring i Europa og Skandinavien aflyst, afkortet eller flyttet… men så kan vi glæde os desto mere til næste sæson som uden tvivl må blive fantastisk formidabel!
Derudover skal da også lige nævnes at vi stadig har vores helt egne rulleski, som tæller ikke mindre end 4 par juniorski og 2 par voksenski til klassisk. Klubben ejer også et rillejern, til at lave struktur i skiene med. Desuden råder vi stadig over vores træski, stave og støvler til børn. Vi har i år indkøbt yderligere støvler, ski og stave, både til børn og voksne. Vi har fået et smørestativ af Kjeld Thomsen og desuden investeret i diverse fæstesmøring til konkurrence. Alt dette kan lånes ved henvendelse til formanden og er skaffet med hjælp fra bl.a. Jutlander Bank, Rold24race og Rebild Kommune.
Til sidst vil jeg gerne runde af, med at bringe en stor tak til naturstyrelsen, som laver et kæmpe stort og meget engageret arbejde med skiløjperne i skoven. I andre skiklubber, rundt om i landet, bruges der mange af de sparsomme midler og mandetimer på at lave løjper. Her har vi et veludbygget permanent løjpenet der respekteres af skovens andre brugere og hvor der bliver trukket spor af meget høj standard, til både skøjt og klassisk, lige så snart det overhovedet er muligt. Ikke alene stiller de skoven til vores rådighed, de åbner den for os og kommer fræsende med løjpemarie, hver gang vi beder om friske spor til ko